Del dette indslag

Vi er taget til en af verdens største IT-konferencer, nemlig AWS RE:Invent. Konferencen foregår i Las Vegas, hvor Amazon Web Services har lejet sig ind i 4 af de største konferencecentre for at kunne huse eventet. Større er som bekendt bedre 😆.

Efter et par år med online og virtuelle events, skal man lige justeres til at se så mange mennesker på én gang. Ud over de mange mennesker er Las Vegas i forvejen et sted med mange distraktioner, så indtrykkene er mange.

Det lykkedes dog at finde lidt ro i “Certification Lounge”, hvor adgangsbilletten er en AWS certificering:

Highlights

I går handlede det om den måde AWS arbejder med kompetenceudvikling og certificeringer. De vil fremadrettet investerer i viderebyggelse af materialer, online kurser, labs og meget mere. Samtidig arbejder AWS med at opkvalificere mennesker som kommer fra andre jobs (f.eks. gennem https://aws.amazon.com/training/restart/ programmet) – deres påstand er at der vil mangle medarbejdere til over 2 millioner IT-jobs på verdensplan i 2022, og så må man jo som cloud-provider selv gå i gang med at få uddannet folk.

Et andet spændende emne handlede om hvordan der struktureret arbejdes med best practice i form af arkitektur-blueprints, “Well-Architected Framework” og AWS Solutions, som kan tilpasses og udvides så de passer netop til dén user-case man som kunde sidder med. På den måde kan man komme hurtigt i gang, samtidig med at man er på sikker grund i forhold til sikkerhed, drift, performance, mm.

Vi ser frem til aftenens Nordic Partner reception – AWS gør en masse ud af deres partnernetværk, selvom vi til Partner keynoten måtte konstatere at der nok er et stykke vej før vi i Aety får lov til at præsentere en kundecase. Wells Fargo og Accenture slog os på målstregen…

Publiceret af

Skal vi hjælpe?

Så book et uforpligtende møde

Mere at udforske

aety

Nyt partnerskab med Re:solution

Aety indgår partnerskab med Re:solution for at styrke Atlassian-løsninger til danske kunder Aety har indgået nyt partnerskab med Re:solution, en anerkendt Atlassian Marketplace app vendor, der leverer innovative og brugervenlige

Læs mere »