Del dette indslag

aety var i sidste uge repræsenteret på den årlige community-konference omkring Alfresco. Konferencen blev afholdt i Zaragoza, Spanien, og selvom det er en både spændende og velsmagende by, er det fagligheden vi skal snakke om i dag.

Alfresco er en Enterprise Content Management (ECM) platform (du kan læse mere om ECM her), som findes i en open source-version, der er opstået et community omkring. “Order of the Bee” er faktisk så stærkt at de er i stand til at organisere konferencen BeeCon, efter at Alfresco selv nedprioriterede at afholde udviklerkonferencer.

Vi mødtes omkring 200 deltagere for at blive klogere og få inspiration, og konferencen skuffede ikke. Jeg vil ikke gennemgå alle de talks jeg deltog i, men i stedet sammenfatte og slå ned på udvalgte godbidder. Programmet og talks med tilhørende slides kan findes på BeeCons website.

Det altoverskyggende tema i år var værktøjer til udviklere. Vi så eksempler på hvor nemt det er blevet at udvikle nye applikationer ovenpå platformen. Alfresco har på det seneste investeret meget i at gøre det nemt for udviklere at komme i gang, ved at sørge for at man kan arbejde med standardværktøjer og frameworks. Udgangspunktet har ellers typisk været et standardinterface som havde adgang til hele paletten af funktionalitet, men som dermed også var meget generisk af natur. Og med tilretning af denne fulgte de sædvanlige problemer omkring kompleksitet og høj pris for opgradering som man også ser i alle mulige andre systemer.

Men nu er der både SDK til udvikling af nye services, veldefinerede servicelag, samt et spritnyt frontend-framework baseret på Angular 2, og det betyder at barrieren for at komme i gang for nye udviklere er blevet en del lavere, og samtidig kan man med de nye værktøjer strikke applikationer sammen ret hurtigt (tænk dage i stedet for måneder), og dermed understøtte at få funktionalitet hurtigt ud til brugerene, som så kan komme med feedback.

Men hvad kan man bruge Alfresco til? De forskellige talks gav et indblik:

  • Alfresco som fundament for patientjournaler – i den spanske provins Galicien er der 20000 brugere som håndterer knap 5 mio journaler med en gennemsnitlig svartid på 1 sekund for download af dokumenter (tag den, Sundhedsplatform!)
  • Tekst- og billedanalyse via maskinlæring og AI. F.eks. til automatisk klassifikation
  • I samme kategori så vi eksempler på “sentiment analysis” (vurdering af “stemningen” i et dokument), som kan anvendes i forhold til f.eks. kundetilfredshedsanalyse
  • Integration med virksomhedens ERP-system
  • Integration med cloudservices og deployment på f.eks. Amazon Web Services

Spændvidden understreger Alfrescos status som en platform der har mange anvendelser, selvfølgeligt særligt i forhold til det vi over en bred kam kan kalde “dokumenter” og de processer der er relaterede hertil.

Beecon er i høj grad en fætter-kusinefest, hvor gamle kendinge mødes. Men folk er åbne og venlige, og det er meget nemt at komme i snak med eksperterne, da der blandt deltagerne både er Alfresco-ansatte og folk der har beskæftiget sig med platformen i årevis. Den adgang er ekstremt værdifuld, og deltagelse i BeeCon kan varmt anbefales.

 

Skal vi hjælpe?

Så book et uforpligtende møde

Mere at udforske

Atlassian udfaser Data Center – Cloud er fremtiden Atlassian udfaser gradvist Data Center frem mod 2029 og fokuserer al fremtidig udvikling på Cloud. Det betyder højere sikkerhed, automatiseret drift og hurtigere adgang til nye funktioner og AI-værktøjer – samtidig med, at I kan planlægge migrationen roligt og kontrolleret. I denne artikel får du overblik over forskellene mellem Cloud og Data Center, hvordan en migration kan gennemføres gnidningsfrit, og hvordan I kan udnytte Cloud til at reducere teknisk gæld og frigøre tid til innovation.
AI

Atlassian udfaser Data Center og satser alt på Cloud: Sådan kommer du i gang med en sikker migrering

Atlassian udfaser gradvist Data Center frem mod 2029 og fokuserer al fremtidig udvikling på Cloud. Det betyder højere sikkerhed, automatiseret drift og hurtigere adgang til nye funktioner og AI-værktøjer – samtidig med, at I kan planlægge migrationen roligt og kontrolleret. I denne artikel får du overblik over forskellene mellem Cloud og Data Center, hvordan en migration kan gennemføres gnidningsfrit, og hvordan I kan udnytte Cloud til at reducere teknisk gæld og frigøre tid til innovation.

Læs mere »
atlassian

2025 Atlassian Cloud produkt- og prisopdateringer

Den 15. oktober 2025 hæver Atlassian priserne på Atlassian Cloud produkter, for at reflektere en lang række produktinnovationer og optimeringer, som er introduceret det seneste år.

Prisstigninger er aldrig sjove. Men de kommer med en masse produktinnovationer, så du kan spare tid og optimere arbejdsprocesser.

Læs mere »